Retro er det nye in – så’n er det!
RSS icon Bullet (black)
  • Historien om Bent

    Bent har ikke altid heddet Retro Bent – det kom først senere i hans voksne år. Han blev døbt Bent Ejnar, men hans første gerning som myndig var at fjerne Ejnar fra sit navn. Det kostede ham en del kvaler i barndommen at hedde Bent Ejnar.

    Bent har selvfølgelig et efternavn, men det fortaber sig i det uvisse for alle andre end ham selv.

    Bent var sømand

    Da Bent som 19 år ung stod til søs, var det med ønsket om eventyr på de syv have. Men han kom aldrig udenfor Kattegat, for han blev på den samme sandpumper i 23 år som dæksdreng og siden letmatros. Sådan skulle det være.

    Fremdrift var der aldrig meget af i Bents liv indtil han gik i land og etablerede sig som krejler – altså som jysk handelsmand. Og det gør han stadig i den dag i dag, når han ikek lige arbejder for den lokale anlægsgartner.

    Der findes kun et billede af Bent, som nu kaldes for Retro Bent grundet alderen og stilen på det skrammel, han sælger:

    retro-bent

    Nu ved du, hvorfor Bent kaldes Retro Bent. Og du ved det første om hans spændende historie. Resten følger.